27 august 2012

Træning uge 35

Sommeren går på hæld - måske...
Ikke desto mindre så er vejret mere omskifteligt og det betyder, at der begynder at være flere på holdene, hvilket jeg altid synes er hyggeligt.

I søndags havde jeg to timer og den første time blev noget improviseret, hvilket den time beviser ikke er så dårligt endda - tværtimod.

Da jeg skal have den første time kl. 0830 søndag morgen, er der ingen strøm til hverken PC, musik, projektor eller mikrofon. Finder ud af det må være noget med en sikring, men vi kan ikke finde sikringsskabet. Men der er strøm i en af stikontakterne i lokalet, så via en stikdåse får jeg PC, musik, mikrofon til at virke, men ikke projektoren.
Så vi går i gang og jeg tegner og fortæller deltagerne igennem de første 20 min, hvorefter der kommer strøm til projektoren. Dog forsvinder alt strømmen 5 min efter og kommer så igen - men alt skal startes op igen.
Så enden blev lidt af hvert, 45 min træning og så er der nogle af deltagerne som synes vi lige skal slutte af med lidt interval - så det gjorde vi selvfølgelig.
Så det kan godt være træningen ikke blev så programmeret som den plejer - men det var anderledes og sjovt på en god måde.

Ugens træning forventes at blive som vanligt :-)

Mandag:
basecamp kl. 1700: program 14
summitcamp kl. 1815: program 15

Tirsdag:
basecamp kl. 18.15 program 5

Vi ses

Ingen kommentarer:

Send en kommentar