28 februar 2011

Træning tirsdag og torsdag

Ja det bliver en uge uden mig på instruktørcyklen.

Er desværre optaget.

Tirsdag skal jeg ind over holde et 5 min. inspirationsoplæg med titlen " Mountainbike, en unik motionsform der udfordrer fysisk og mentalt"

Det foregår i rammen af Ignite www.ignitedenmark.dk
Den største udfordring bliver at holde oplæget på 5 min. ;-)

Torsdag har min smukke frue fødselsdag.

Så skal vi cykle sammen i denne uge, skal det være på søndag kl. 12.15.

Vi ses

C.

26 februar 2011

Træning søndag 27. februar kl. 12:15

Jeg lovede jo sidste søndag at programmet denne søndag ikke skulle være så hårdt. Så det det løfte overholder jeg naturligvis.........

Men husk alle programmer bliver lige præcis så hårdt, som I der sidder på cyklen vælger at gøre det til.

Det handler jo grundlæggende om tre ting; 1. valg af handicap, 2. valg af gear, 3. valg af kadance.

Sådan er det så også med dagens program som er nr. 32

Jeg glæder mig til vi ses

C.

23 februar 2011

Træning torsdag 24. februar kl. 17:00

Tre dages seminar på et godt kursussted, det er jo sådan set også ok. Kanonlækker mad og fantastiske forhold.

Havde pakket tasken med korte løbebukser og sko, for sådan et sted havde jo nok et fitnessrum med et løbebånd, en romaskine eller hvis jeg var heldig - en indendørs cykel......

Men nej........og vovede ikke morgenløbet i korte bukser i en t-shirt i det vejr vi har pt.

Så tre dage med god mad, indendørs siddende på sin "flade" - så trænger jeg til motion...Håber nogle af jer kender fornemmelsen.

Så jeg glæder mig rigtigt meget til torsdagens træning. Det bliver i øvriget det gode program 8 vi tager her.

Vi ses

C

21 februar 2011

Træning tirsdag 22. februar kl. 18:15

Desværre.....

I må undvære mig :-) Jeg er desværre blevet forhindret af arbejdsmæssige årsager, i at kunne tage min time.

Men I får en fuldgod erstatning i Thomas. Thomas plejer at have det bedst med de hårde programmer - så I er helt i trygge hænder :-)

Vi ses

C

18 februar 2011

Træning søndag 20. februar

Jeg har den fornøjelse at have to timer denne dag. Min "egen" basecamp kl. 1215 og så er jeg vikar for Thomas, der har dårlig ryg, kl 0830.

Så programmet er to hårde programmer ;-)

Kl. 0830 bliver det program 39

Kl. 1215 bliver det program 41

Indmellem kan I sammen med mig være med på en gang bodypump hos vores superinstruktør Allan kl. 1010.

Jeg har lige fundet en enkelt artikel omhandlende udstrækning. Jeg har jo ikke som en fast del af mine timer en fælles udstrækning.

Der jeg jo flere synspunkter i forhold til udstrækning. Dem som mener at det har en præstationsfremmende effekt at strække ud efter stræning. Og så er der dem (som mig) der mest af alt mener at udstrækning mest handler om velvære, altså det er rart at strække lidt ud efter en hård gang træning.
Derfor er der efter mine timer, selvagt udstrækning fordi det for mig at se er yderst individuelt og dermed op til jer selv.
I de senere år er der mere og mere forskning, der konkluderer at udstrækning IKKE har nogen præstationsfremmende effekt..
Kig her

Vi ses

C.

16 februar 2011

Træning torsdag kl. 17:00

Vinterferie er det måske for nogen, inkl mig selv og det nydes i den grad...

Så måske der også er lidt ekstra energi til træningen for dem af jer der har ferie?

Vi cykler i hvertfald torsdag til et godt program som er nr. 38

Vi ses.

C.

14 februar 2011

Træning tirsdag 15. februar kl. 18:15

Ferie - ja det er noget af det bedste man kan have, så kan man lave alt det man synes giver energi for en selv.

Så hvis nogen af jer har ferie og deltager i træningen tirsdag, må jeg konkludere at det er fordi I gør det af lyst ;-)

Jeg lovede sidste tirsdag, at dagens program, skulle være knap så hårdt, så jeg har valgt program 5

Sidst skal I lige gøres opmærksomme på at vi har lidt problemer med mikrofonen, hvorfor det godt kan være at I, i større grad må undvære min stemme undervejs. :-)

Vi ses

C.

13 februar 2011

Livskvalitet - ja det er mange ting

Så er min frue og jeg retur efter en skøn weekend på 5-stjernet hotel i Malmø. Malmø er en skøn by at være turist i. Det kan anbefales.

Forleden efter træning havde jeg en kort snak med en ude i omklædningsrummet. Vi talte om livskvalitet. Her kommer en weekendtur i Malmø ind. Fordi det er også i den grad - livskvalitet....
Et godt liv er jo mange ting: Sundhed, motion, søvn, restitution. Men alt med måde som en vis Hr. MacDonald også siger. Det er også livskvalitet at nyde god mad, vin, afslapning og fantastiske cafebesøg.
Sådan har weekenden været - total afslapning

Jeg læste på weekendturen, en fantastisk god artikel i "Alt for Damerne". En artikel der på en meget god, enkel og let forståelig måde, beskriver hvad der sker; før - under og efter kredsløbstræning som sagtens kunne være indendørs cykling. Jeg har søgt efter den på deres hjemmeside, men det er ikke lykkes :-(

Men jeg har fundet en artikel som også beskriver lidt det samme, men ikke helt så god:
Find den her

Har lige klippet noget af det væsentlige her

KREDSLØBSTRÆNING FORBEDRER:
• Konditallet (den maksimale iltoptagelseshastighed)
• Syregrænsen (den anaerobe tærskel) altså den grænse hvor man ophober mere mælesyre i musklerne i forhold hvad kroppen kan nå at fjerne

KREDSLØBSTRÆNING ØGER:
• Hjertets størrelse og tømning af blod.
• Hjertets slagvolumen
• Blodets samlede volumen
• Volumen af plasma og røde blodlegemer
• Antallet af kapillærer
• Iltforsyningen til musklen
• Fedtforbrændingen under ikke maksimalt arbejde
• Musklernes kulhydratdepoter
• Koncentrationen af oxidative enzymer i muskelfibrene

KREDSLØBSTRÆNING REDUCERER:
• Hvilepulsen
• Hæmatocritværdien
• Kulhydratforbrændingen under ikke maksimalt arbejde

09 februar 2011

Træning torsdag 10. februar kl. 17:00

Tordagens træning har jeg siddet og tænkt lidt over....

Nyt/gammelt program?
Hårdt/ikke hårdt program?

Svære overvejelser ;-)

Så det blev et af de gode gamle, men et + program.......

Program 14 som jo ganske rigtigt er et hårdt program, men læg mærke til, kun et segment i orange gear, så vi skal have en høj kadance på, hvis programmet skal leve op til sin "hårdhed".

Vi ses.

C.

07 februar 2011

Træning 8. februar 18:15

Pyh..............

Sidder her en mandag aften efter at have været vikar i dag på Mortens basecamp og summitcamp. Så synes jeg er noget slidt lige nu.

Men skal nok være klar til tirsdagens træning.

Hvilket program? Måske nogen af jer kan huske at sidste tirsdag fik jeg sagt at I bestemmer tirsdagens program :-)

Så jeg glæder mig til jeres valg ;-)

Vi ses

C.

05 februar 2011

Første tur i skoven - og træning søndag

Ja som overskriften lyder, så var vi tre raske "drenge" som var en tur i grib skov i dag på vores mountainbike....

Det var vi jo lidt spændte på, både fordi hvordan mon skovbunden tog sig ud. Var den stadig isbelagt og uvejsom eller?
Men også fordi når det er så længe siden, så er erfaringen også at man mister noget teknik.

Men alt i alt en super tur. Lidt is enkelte steder og dermed glat, og ingen styrt ;-)
Men tungt underlag.

Det får mig til at tænke på den fantastiske tegnefilm der hedder "Peddersen og Findus". Heri optræder der nogle små væsner, som kaldes mugglere.
Jeg havde det flere gange sådan at fornemmelsen var at der stod en masse af disse som mugglere og holdt fast i mine dæk nede i muderet og dermed gjorde det svært at cykle.

Men en god tur med en relativ høj puls på 68 % i gennemsnit og 91% maksimalt.

I kan se turen her

Søndagens træning bliver til basecamp program nr. 13
Ja rigtigt - et basecamp + program......

Vi ses

C

02 februar 2011

Træning torsdag 3. februar kl. 17:00

Tirsdagens træning er veloverstået, vi kørte en advanced istedet for en basecamp. Sejt gået og godt kæmpet for dem som var med og tog udfordringen op.

Og hvorfor nu udfordres tænker nogen?

Skal man udvikle sig fysisk og mentalt, handler det lidt om at bryde barriere ned og prøve det uventede, det som ikke er forberedt. Jeg tror på at hvis man ind imellem "kaster" sig ud i uprøvet terræn så udvikler man sig. Man skal selvsagt ikke kaste sig ud på så dybt vand, at man ikke kan komme ind i kanten igen.
Men finde ud af at de 5-10% ekstra kapacitet man egentlig ikke troede man havde - dem har man!

Jeg tror faktisk lant de fleste af jer, vil blive overrasket hvis I dag tog beslutningen og kørte jer helt derud hvor I praktisk talt ryger af cyklen. I vil opdage at I faktisk kan noget mere, end det I faktisk tror I kan.

Derfor bliver I ind imellem udfordret på mine timer, også selv om I ikke altid er forberedt. Men det er sundt og udviklende.

Men torsdag bliver ingen overraskelse, men måske nok en udfordring.

Vi tager program 45

Vi ses

C.