25 juni 2012

Træning uge 26 - Bravo Mr. RATA

Netop hjemkommet fra en fantastisk oplevelse i Østrig - Schweiz - Italien. Men gode ven og medinstruktør i HFTC har været ude på en helt utolig og tilnærmelsesvis vanvittig bedrift.

Som den første dansker nogensinde har han gennemført cykeløbet Race Across The Alps (RATA). 540 km over de højeste tinder i de tre lande. 14000 højdemeter på 29,5 timer.

Jeg havde fornøjelsen af at være med i ledsagerbilen, hvilket var en fantastisk oplevelse. Både at se de store bjerge, som man kun har set på fjernsyn når de store ryttere har kørt Giro DÍtalia, men også at se en mands kamp mod bjergene, mod sig selv for at nå det mål som han har trænet sig til, i et land uden høje bjerge.

Det er svært at beskrive. Men hvis jeg fortæller at han var med i et løb hvor den tidligere schweiziske mester i cykling var med, hvor flere deltagere havde kørt race across america (RAAM), med manden som har kørt alle 12 RATA løb. Over bjerge som Lance Armstrong har betegnet som det hårdeste bjerg han nogensinde har kørt på - så giver det måske et billede.

Som jeg har sagt så tit, man må gerne stolt af sin egen præstation, men man må sandelig også beundre andres og blive inspireret. Jeg bøjer mig i støvet......

Som en del af ledsagerbilen kunne man ikke undgå at blive inspireret...................Tanken om RATA 2014 lurer - Men nu vil jeg først og fremmest under årets LaMarmotte, prøve mine egne kræfter i mødet med de franske bjerge. Det glæder jeg mig til.

Så ugens træning kommer fint, så jeg lige kan nå at pudse de sidste ting af:

Tirsdag kl. 18.15 basecamp program 32

Torsdag kl. 17.00 basecamp program 41

Ingen kommentarer:

Send en kommentar