26 september 2010

Træning tirsdag 28. september kl. 18.15

Sidder her søndag aften og kan mærke mine ben er trætte. Af flere årsager. I denne uge har jeg cyklet en del til og fra arbejde (80 km dagligt)
I dag har jeg også kørt en rigtig hård advanced camp, sammen med 12 seje deltagere. Program 24 er bare et hårdt program.

Alt den træning har et formål og det er at være i så god form til MTB marathon på søndag. Sidste år blev det til en placering som nr. 73, den vil jeg da gerne forbedre. Men som altid synes jeg ikke helt jeg er i den form jeg gerne ville være. Men nu må vi se.

Så derfor er tirsdagens træning kærkommen, fordi planen i denne uge er ikke at lave så meget. Træningen tirsdag er så næsten den eneste form for træning denne uge, så benene er helt friske til 103 km i skoven

Tirsdagens træning bliver program 22

Vi ses

C.

23 september 2010

Træning søndag 26. september kl. 10.15

Træningen søndag bliver hårdt....

Så er det sagt ;-)

Program 24 er bare et hårdt program. Det er også et advanced + program.
Det er kombinationen af høj kandance med højt gear og så lange segmenter.

Slutningen er 10½ min i gear 18-20, så vi er rigtigt højt på intensitetsskalaen.

Vi ses

C.

22 september 2010

Træning torsdag 23. september kl 1700

Ja hvad er nu det....?

Men Anette har bedt mig om at træde til som vikar på basecamp kl. 1700.

Så jeg har helt frie hænder til at vælge program :-)

Så det bliver program 5

Jeg glæder mig til vi ses

C.

20 september 2010

Træning tirsdag 21. september kl. 18.15

Så er den desværre gal igen....

Jeg kan ikke cykle med jer tirsdag. Jeg er desværre forhindret af arbejdsmæssige årsager.

Heldigvis sker det ikke så tit, og jeg er sikker på at I er i gode hænder hos Malene som tager timen sammen med jer.

Men er tilbage i sadlen igen på søndag kl. 10.15

Vi ses der måske?

C

13 september 2010

Træning tirsdag 14. september kl. 18.15

Dagens træning bliver til program 13
Og hvad kan man så sige om program 13. Først og fremmest at det er et basecamp + program.
Det er det jo så fordi vi cykler lidt flere segmenter i orange og gult gear og med en lidt højere intensitet.

De sidste par gange har jeg talt lidt om intensitetsskalaen og sammenhæng til puls og kadance. Det vigtige i den forbindelse er at cyklen er rigtigt indstillet. Her er der grundlæggende to fejlkilder.:

1. Maxpuls. Denne er hvis I ikke kender den præcis, estimeret udfra formlen 220 - ens alder. Min erfaring er at denne er meget usikker og ofte her kilden til forkert indstilling af cyklen er.

2. Handicap. Her spille intensitetsskalen ind. Når der står anvist hvilken intensitet, vi cykler med, skal det passe med jeres fornemmelse af hvor hårdt/let det føles. Og det er noget man skal mærke. Altså cykler vi med en intensitet på 8, ja skal det føles hårdt, så hårdt at man kun kan sige få ord. Man skal ikke kunne sidde og tale med sidemanden(kvinden)

Derfor er handicappet noget som man også skal føle sig frem til.

En kontrol af alt dette kan foretages:
Efter ca. 10-12 opvarmning, så cykler man i gear 13 med en kadance på 90 og efter ca.30 - 60 sek, så skal jeres puls ligge mellem 82-84 % af maxpulsen. Så er alt i virkeligheden indstillet korrekt.
Smart.

Vi ses

C.

11 september 2010

Træning søndag 12. september

Tror det bliver hårdt!!

Fordi - lørdag aften skal jeg til drenge/mandefødselsdag, hos en god gammel ven, og det er en dårlig kombination, når jeg dagen efter, om søndagen skal cykle to timer :-)

Svært når man som jeg godt kan lide alle livets muligheder og glæder, herunder god mad og et glas (eller flere denne aften) rødvin.
Men godt I er der, så er jeg sikker på jeg ikke får for meget.

Så jeg skal nok være helt klar til at cykle sammen med jer, og som altid glæder jeg mig.

Nu skal jeg have to timer og så har jeg en tendens til at vælge denne kombination:
Basecamp 09:00 program 32 og advanced 10:15 program 30
To programmer som faktisk minder lidt om hinanden, hårde programmer, uden at være "+" programmer.

Musikken: Jeg er ikke helt færdig med at lave musikken. I går blev jeg inspireret til at finde noget, fordi jeg hørte denne: Barcode Brothers
Tror også vi tager noget musik med Michael Jackson, tror det bliver til advanced timen.

Vi ses

C.

06 september 2010

Træning 7. september kl. 18.15

Kære venner

Længe siden...Men nu er jeg tilbage på sadlen :-)

Denne gang tager vi program 8 et godt program i den lidt svære del af programmerne....

Glæder mig i øvrigt til at der nu er ved at være godt fyldt op på holdet. Det er altid sjovere for mig, når der er mange på holdet end få. Giver en anden dynamik.

Husk nu, at så fremt I har ønsker om musik, så er jeg meget modtagelig. Har fået ønsker om noget med Anastacia, Rasmus Seebach.....Så det prøver jeg at samle noget omkring.
Men jeres ønsker kan være genre eller numre eller bare en kunstner...sig frem, så finder jeg på noget.

Vi ses

C.

03 september 2010

Træning 5. september kl. 0900

Jeg har fornøjelsen at at skulle være vikar for Malene på denne basecamp time. I skrivende stund er der venteliste på holdet, den forsvinder nok nu, når det går op for deltagerne at det er mig som skal cykle med jer :-)

Eller måske det gør det nu når jeg fortæller at det er program 13 Det er jo et basecamp + program....Meeen mon ikke det går?

Jeg har flere gange nævnt Chris Macdonalds klummer i Berlingske om lørdagen, som faktisk er meget gode at læse.
Specielt denne omkring denne: Opskriften på den perfekte motion
Dette fordi jeg ind i mellem får spørgsmålet er det godt at cykle 2 timer i stedet for 1? Hvad er den idelle balance?
Svaret kan læses i linket og det som jeg synes er vigtigst, det er at en cykeltime hvor vi kommer op i omkring de 85% af vores maxpuls, faktisk er meget tæt på idealet i følge Chris.

Samtidig også den vinkel at pulsur er godt, men det at kende sin krop faktisk er endnu bedre. Lære at tolke de signaler som kroppen fortæller og mærke efter.

Så klø på - vi gør det rigtige!

C.