30 juni 2010

Træning fredag 2. juli kl. 09.30

Jeg har fået fornøjelsen af være vikar på Helen´s fredagshold, som jeg husker er et stabilt hold...Så jeg skal gøre det så godt jeg kan.

Min plan er at vi kører program 32

Mit helt eget yngling-basecampprogram. Det er det fordi det er et godt og afveklende program, både mht til gear, kadance samt en kombination af intervaltræning og - ikke mindst en hård afsluttende stigning.
Så programmet stiller faktisk også krav til at I kan disponere jeres kræfter på en hensigtsmæssig måde, så der er kræfter til hele programmet.

Så glæd jer til dette gode program.

Vi ses

C.

28 juni 2010

Træning tirsdag 29. juni kl. 18.15

Det er sommer det sol og det er tirsdag............... ;-)

Så hvad er mere nærliggende at sidde i cykellokalet i HFTC og give den gas. Derfor tænker jeg at der må findes en motivation i jer, til alligevel at sætte jer på cyklen og træne.

Læste denne artikel i weekendens berlingske af Chris MacDonald om motivation. Måske det er det som er gældende her.

Nå men dagens program bliver program 8 som er det godt program, med mange segmenter i de orange og gule gearområder, men til gengæld korte segmenter og lav kadance. Specielt den sidste del af programmet kan være hårdt, så husk at gemme lidt kræfter til sidst.

Vi ses.

C.

25 juni 2010

Hvorfor svede..?

Nu er indoorcycling eller spinning jo ens betydende med mange liter sved og man skal grundlæggende kunne lide at svede, for at dyrke denne sport. For nybegyndere er det noget som de fleste lære ret hurtigt.
Mange af jer har et håndklæde eller tilsvarende med, for at kunne tøre sveden væk, formodentligt fordi I ikke synes det er superlækkert (hvilket det sådan set heller ikke er).

Grundlæggende set skal I jo gøre det som I befinder jer bedst med. Men det er sådan med vores kroppe, at stort set alt omkring den har en mening.

Det at kroppen sveder har også en mening. Det er nemlig med til at nedkøle kroppen når den synes den har det for varmt.
Se dette link: http://www.dr.dk/DR1/hadetgodt/Indslag/Chris+hj%C3%B8rne/efteraar_2009/20091005133613.htm

Så tænk over det fremover - men som sagt I bestemmer selv.

Vi ses

C

Træning søndag 27. juni kl. 09.00 & 10.00

Som overskiften angiver, så har jeg dobbelttime på søndag. Det glæder jeg mig til.
Nogle gange skal man gøre det godt for sig selv og denne søndag har jeg tænkt mig at kører mine to ynglingsprogrammer.

Det bliver derfor basecamp 09.00, program 32 og advancedcamp 10.15 program 30.
Det er to programmer som egentlig ligner hinanden lidt. Det er programmer hvor det i meget høj grad er op til jer deltagere selv. Så det som det handler om ,er det man kalder "mindset" altså at tænke positivt og turde udfordre sig selv og være fast i troen på at den hårde indsats I yder det betaler sig.....
Men andre ord, giv den en skalle og ikke bare forsigtigt træde med rundt.

Vi ses

C.

21 juni 2010

Træning tirsdag 22. juni kl. 18.15

Sidder her ca. 1 døgn efter Nordic 24 og kan godt mærke at jeg har været i gang og kørt 7 omgange a´ 13,5 km.
Men derfor er træningen med jer tirsdag en kærkommen mulighed for lige at komme lidt i gang igen.
Blandt andet derfor cykler vi program 5 Et godt og afvekslende program. Men lidt længere end øvrige programmer. Så vi cykler ca. 60 min.

Håber vi ses.

C.

20 juni 2010

Nordic 24 - Well done


Søndag aften efter Nordic 24, er jeg bare træt....og en lidt øm skulder.
Men det har været et fantastisk døgn de seneste 24 timer.
Det startede helt efter planen. Vejret var godt (= ingen regn) så første tur på den 13,5 km lange rute gik fint. Omgangtid som I kan se via linket på omkring 40 min.
Men men men........så kom regnen og det gjorde i den grad sporet (ruten) voldsom tung og det forlængede omgangstiden med ca. 20 min. Ret markant forøgelse må man sige....Og sådan blev det...
Yderligere blev vores 4 mands hold reduceret med en deltager ca. midnat på grund af en skade. Så vi måtte ændre på vores strategi.
Jeg lægger sporene (GPS) ind...
Men I kan se resultatet for holdet med tider her

16 juni 2010

Træning søndag 19. juni - Nordic 24

Hov hvad er nu det for en overskrift?
Ja søndagens træning tager Malene og det er jeg helt sikker på hermed er i gode hænder.

Jeg kan desværre ikke være der, fordi jeg har været så letsindig sammen med tre andre at tilmelde os til årets MTB begivenhed Nordic 24. Dette er et 24 times MTB løb som foregår i Rude skov. Som i al sin enkelthed består i at man på skift kører på ruten som er ca. 15 km lang og skiftes dermed til at være på ruten. Det hold der kører flest omgange på 24 timer har vundet. Simpelt men ret hårdt.
Så jeg håber at vejret holder, så vi ikke skal mudres helt til og være kolde og våde. Der er ca. 1000 deltagere tilmeldt, så det skal nok blive spændende.
Så hvis I har lyst til at kigge fordi og lure lidt på grej og snuse til MTB sporten, så er det afgjort et godt sted at kigge forbi. Ved Holtehallen og så giver det sig selv.

Nb: Tjek lige disse smukke og lækre cykler. La flamme rouge Den i lyserød er da fed.

God træning......

C.

13 juni 2010

Træning tirsdag 15. juni kl. 18.15

Denne time tager Malene for mig. Jeg har fornøjelsen af at skulle certificeres til bikefitting på vores cykler, så jeg fremover kan forestå introtimer til cyklerne. Dette foregår på tirsdag.
Derfor er Malene vikar, så god fornøjelse.

C.

10 juni 2010

Træning søndag 13. juni kl. 09.00 og 10.15

Jeg er så heldig at skulle have både basecamptimen (0900) og advancedcamp (1000) søndag.
Sommeren nærmer selvom vejret driller ind imellem, og der falder lidt for meget regn.

Hvordan vejret så bliver på søndag - det er vi der sidder på cyklen indendøre jo heldigvis ligeglade med :-)

Så er I med på en basecamp, så planlægger jeg vi tager program 8 som er et godt standard basecamp program.

Bliver I og tager en time mere så tager vi program 24 som er et benhårdt program og et af de hårdere advancedcamp programmer.

Håber vi ses og gir den gas.

Vi ses

C.

06 juni 2010

Cykling - Con amore

Hvad er nu det for en overskift?

Ja det har jo netop lige været far´s dag...Og i den forbindelse fik jeg af min kære hustru denne bog
Det er en fantatisk bog for dem som har en kærlighed for cykling. Det er ikke bare en bog om cykling eller Rolf Sørensens beretninger fra et hårdt liv på landevejene. Det er en bog som fortæller historier om de store ryttere, legenderne. Anbefalinger til køb af cykel. Råd om cykelferie og ruter op af de mytiske stigninger som køres i de store etapeløb. Opskrifter på mad til cykelmotionister....fortællinger og ikke mindst fremragende illustrationer.

Dette er en bog som ikke kan sammenlignes med nogen anden - et opslagsværk.
Den er værd at købe.

C.

Træning tirsdag 8. juni kl. 18.15

Sidste tirsdag kørte vi et advanced program. Program 1 faktisk.
Respekt for at I tog mod udfordringen og faktisk var det jo ikke så slemt/hårdt, som I kunne frygte. Sådan tolkede jeg det i hvert fald. :-)

Men dagens træning bliver en af mine egne favoritter; program 32
Et godt standard basecamp pgrogram, afvekslende og med en barsk afslutning. Det som jeg synes er godt ved dette program, er faktisk at I skal huske undervejs at disponerer jeres kræfter til de sidste 12 min, hvor vi kører op ad hele vejen.

Så træning er synes jeg, mere end bare at sætte sig på cyklen og træde det bedste man kan. Men lige så meget at "læse" programmet også skabe det "mindset" som man taler så meget om. Det at man metalt gør sig klar til at tilrettelægge sin træning og indsats.
Jeg vil skrive et indlæg om det senere, fordi dem af jer som deltog under maratoneventen i meget høj grad - ubevidst eller bevidst gjorde brug af dette.

Vi ses og håber jeg kan sidde på cyklen trods min skade...

C.

Øv.....

Faktisk gik det lige så godt....og så bliver man skadet. Sidder her med en slynge på højre arm efter at have slået min skulder af led. Tilbragte en stor del af lørdagen på skadestuen, for at få konstateret at kravebenet var intakt, men skulderen var gået af led og ledbåndene der sidder her, er forstrakte, men dog intakte..Så lige nu har jeg lidt svært ved at holde på styret.
Så desværre kunne jeg ikke tage med drengene i skoven lørdag, selvom jeg havde glædet mig til at komme ud i skoven igen

Godt at have gode kollegaer som springer til, når nu det ikke kan være anderledes. Så Malene har taget søndagsturen i HFTC.
Håber at kunne være klar til tirsdagens træning kl 18.15.

Vi ses (håber jeg)

C.

02 juni 2010

Træning søndag 6. juni kl. 10.15

Beklager - jeg ikke kunne være der sidste søndag. Men havde en skøn tur til London med min smukke hustru.
Undervejs fik jeg læst Verner Møllers bog om Michael Rasmussen exit fra Tour de France 2007. Løgn over løgn Bogen er en kompromiløs afdækning af hele den affære. Har man interesse for cykling, og udviklingen i cykelverdenen og synes man det var en hård skæbne for Michael Rasmussen , eller synes man at han havde fortjent sin skæbne, så læs bogen.

Men hos HFTC bruger vi ikke doping, men målrettet og effektiv træning og hårdt arbejde :-)
Så søndagens træning vil bestå af program 24 Ja skim det igennen - det er rigtigt hårdt og vi har kørt det et par gange før.....Det er langt hårdere end man lige læser. Det er kombinationen af høj kadance, højt gear og lange segmenter, samt en benhård afslutning.....

Men giv den gas og brug jeres vilje....

Vi ses

C.

Et godt tilbud.......MTB Nordic 24 timer

Et godt tilbud man næsten ikke kan sige nej til :-)

Vi er to mountainbikeryttere som egentlig er en del af det 4 mandshold, som vi tilmeldte til 24 timers løbet Nordic 24
Men desværre har to nu meldt afbud, så vi står nu med en noget amputeret hold.
Løbet er et 24 timers MTB løb, som finder sted 19-20 juni i Rude skov. Holdet deltager i 4 mandskonkurrencen, hvilket kort vil sige at vi kører på skift på en ca. 15 km lang rundstrækning og skifter rytter efter behov/strategi/kræfter.
Men som sagt vi mangler to mand for at holdet er fuldtalligt. Så skulle nogen af jer have interesse for at deltage, som et del af et hold som godt ved ikke vinder, men vi vil helt sikkert få det sjovt.....Humor er en vigtig del af holdet :-)
Så giv mig besked, såfremt det kunne have jeres interesse.

C.